Hvorfor “Calling in ‘The One'” stadig har et øjeblik 20 år senere

Katherine Woodward Thomas ved, hvordan det er at ønske sig at leve lykkeligt til sine dages ende. Selv om hun er autoriseret ægteskabs- og familieterapeut, indrømmer hun, at hun også har kæmpet med dating. Hun har for nylig fortalt fafaq, at hun oplevede et “mønster af utilgængelighed”, et sår, som hun siger kom fra barndommen og senere dukkede op i forhold. Hun datede gifte mænd, var involveret i trekantsdramaer og befandt sig generelt i “umulige kærlighedssituationer”. Det var indtil hun begyndte at praktisere de metoder, der nu bruges i hendes bestsellerbog, “Calling in ‘The One:’ 7 Weeks to Attract the Love of Your Life.”

Uanset om du har set den på en liste over de bedste selvhjælpsbøger eller, som for nylig, på TikTok, er “Calling in ‘The One'” sandsynligvis en velkendt titel. Lige siden den blev udgivet i 2004, har den syv uger lange metode været et gennemprøvet middel til at tiltrække den ideelle partner.

Nu, hvor der er gået præcis 20 år, siden “Calling in ‘The One'” ramte boghylderne, talte vi med Thomas for at høre mere om bogen, og hvorfor hendes metode stadig er relevant for læserne i dag.

De 4 stadier i et forhold, ifølge eksperter

fafaq: Hvad inspirerede dig til at skrive “Calling in ‘The One'”?
Katherine Woodward Thomas: Min egen historie. Jeg havde et mønster af utilgængelighed, hvilket betød, at jeg ofte datede folk, der var i andre forhold. Det er smertefuldt, når man lever den historie, især hvis man virkelig gerne vil giftes [eller] man virkelig gerne vil skabe en familie, som jeg gjorde. Så det stod på i lang, lang tid, og på et tidspunkt havde mit hjerte næsten lyst til at give op og trække sig tilbage. [Måske er jeg for skadet, måske er jeg for gammel på dette tidspunkt, alle de gode er taget.

Men så foretog jeg to store skift. Det ene var, at jeg satte en intention om kærlighed. Men når man sætter sig for at få kærlighed med det samme, er fokus ikke på at løbe ud for at finde den person. Fokus blev på: “Hvem skal jeg være, for at [kærligheden] kan finde mig?” og “Hvordan skal jeg vokse for at få den?”

Det andet skift, jeg foretog, var at være villig til at være fuldstændig selvansvarlig for alle [dating]-mønstre. Det er en virkelig simpel ændring, men den er dybtgående, fordi du begynder at stille dig selv mere styrkende spørgsmål. I stedet for “Hvorfor kan folk ikke lide mig?” og “Hvad er der galt med mig?”. spurgte jeg mig selv: “Hvordan skubber jeg folk væk?” og “Hvad kan jeg gøre i stedet for at gøre det mere indbydende for nogen at være tæt på mig?”

Jeg begyndte at sætte den ene fod foran den anden og manifesterede et fantastisk mirakel. I visionsmeditationer spurgte jeg: “Hvad er mit næste skridt?” og “Hvordan kan jeg vise mig på en måde, der er positiv for min fremtid?” Jeg begyndte snart at få billeder af den mand, jeg havde datet seks år tidligere; en mand, som jeg havde anset for at være den, der “slap væk”. I sidste ende var jeg for genert til at ringe til ham, og jeg afviste bare tanken. Men et par uger senere var jeg til en gudstjeneste, hvor jeg fik øje på den mand, jeg havde tænkt på. Jeg vendte mig væk og fik stadig ikke kontakt med ham den dag.

Men to uger senere sagde en af mine venner, at jeg var nødt til at gå på internettet for at begynde at date. Det var lige omkring århundredeskiftet, i 1999, så internettet var lige startet, og netop denne datingside var ny. Ingen havde billeder af sig selv, og der var ingen identificerende karakteristika ved folk på deres profil. Jeg endte med at svare en person, og da han skrev tilbage til mig, opdagede jeg, at det var præcis den samme mand. Vi blev forlovet to måneder senere og gift det næste år. Da det skete, tænkte jeg: “Åh gud, hvad har jeg lige gjort?” Og så besluttede jeg at dele metoden med andre mennesker, fordi jeg forstod lidelsen.

PS: Wow, det er en utrolig oprindelseshistorie. Har du en favoritlektion i “Calling in ‘The One'”?
KWT: De fleste af os sidder ret fast i [dating]mønstre, og det, vi forsøger at gøre i “Calling in ‘The One'”, er at identificere mønsteret og de meget specifikke måder, du har vist dig på, som har genereret det mønster. Så det, jeg opdagede, som var revolutionerende i “Calling in ‘The One”, er, at når du begynder at finde ud af, hvem du er fra fremtiden, og begynder at vokse i retning af den drøm og den version af dig selv, begynder du at vise dig anderledes over for folk. Det ændrer øjeblikkeligt kaliberen af den person, der tiltrækkes af dig, kvaliteten af dine forbindelser, og hvad der er muligt i dine forbindelser.

Da jeg selv gjorde det, startede jeg med fremtiden, og jeg spurgte mig selv: “Hvem er den version af mig?” Det var [at være] glad og forelsket og samtidig selvsikker. Så jeg havde en førbevidst viden om, at jeg var værdig til at modtage kærlighed, hvilket er en vigtig lektie i bogen.

“Det handler ikke om at finde den eneste ene, men om at blive den eneste ene; at blive den version af dig selv, som ikke længere saboterer eller forsvinder eller opererer ud fra gamle traumer.”

PS: Hvordan synes du, at dating har ændret sig, siden du oprindeligt skrev “Calling in ‘The One'”?
KWT: Det er bedre, og det er værre. Dengang jeg selv skrev “Calling in ‘The One'”, var der meget mere knaphed. Det store spørgsmål var: “Hvordan vil jeg møde nogen?” Og nu er dagens store problem: “Hvordan vælger jeg blandt de mange mennesker, jeg møder?”

Men helt ærligt har effektiviteten af “Calling in ‘The One'” ikke ændret sig så meget, for det, vi taler om, er ikke at løbe ud for at finde den eneste ene. Det handler om at blive den eneste ene; at blive den version af dig selv, der ikke længere saboterer eller forsvinder eller opererer ud fra gamle traumer. Det er faktisk grundlaget for at finde den rigtige person for dig. Det virkede dengang til at tiltrække nogen, og det virker bestemt også nu.

Lektionerne vil altid gælde, uanset hvordan dating ændrer sig, uanset hvordan dating ser ud i fremtiden – det vil altid være anvendeligt. Hvis du kender din værdi, du kender dig selv, du er selvbevidst, du er selvansvarlig, du er i stand til at forhandle om dine behov, har du en kapacitet, som du har kultiveret, til at elske et andet menneske.

PS: Hvorfor tror du, at “Calling in ‘The One'” vækker genklang hos så mange mennesker 20 år senere?
KWT: Det er en meget integreret bog, som er forud for sin tid, og folk er klar til den. Folk i tyverne er virkelig klar til en mere integreret, sofistikeret samtale, ikke bare for at forstå, hvorfor de er, som de er, men også hvordan de rent faktisk genererer i livet.

PS: Udover at læse din bog, hvilke råd har du så til singler, der er frustrerede over datingscenen?
KWT: Jeg tror, det er virkelig vigtigt at gøre det indre arbejde og blive magnetisk for kærligheden. Du skal sørge for, at du virkelig er forankret i den fremtid, du ønsker at have – du lever og ånder for den fremtid. Du er bevidst om din værdi. Fokuser på det i stedet for tanken om, at “[dating-apps] aldrig kommer til at fungere” eller “kærlighed er for andre mennesker og ikke for mig” eller “det er måske bare min skæbne at være alene.”

PS: Hvad har været det mest givende ved at skrive “Calling in ‘The One'”?
KWT: Jeg ønskede virkelig bare at gøre verden til et lykkeligere sted. Jeg kan slet ikke beskrive det privilegium, det er at være med på denne rejse sammen med så mange mennesker. Selv hvis jeg ikke møder nogen [når jeg læser bogen], er det næsten som en intim samtale, jeg får med dem, og det har bare skabt så meget lykke.

Jeg er single og dater i 30’erne – og det her har jeg lærtBilledkilde: Getty / Vivien Killilea