Man behøver bare at scrolle hurtigt rundt på de sociale medier for at føle, at verden er et bekymrende sted lige nu. Mens vi alle har hørt om triggere – de øjeblikke, der overrasker dig og sender din krop i kamp- eller flugttilstand – er det mindre sandsynligt, at du kender til triggers søskende: glimt.
Udtrykket blev opfundet af Deb Dana, en autoriseret klinisk socialrådgiver med speciale i komplekse traumer, i hendes bog “The Polycvagal Theory in Therapy” fra 2018, da hun identificerede de små mikroøjeblikke af glæde, som får vores kroppe til at opleve følelser af forbindelse, ro og glæde. Ordet fremkalder billeder af svagt, flygtigt lys, og man skulle tro, at de er svære at finde, men i virkeligheden er der glimt overalt omkring os – du skal bare tune ind på dem.
Der er ingen tvivl om, at vi alle kunne have godt af at møde vores egne personlige glimt så ofte som muligt, men hvor gavnlige er de egentlig? Hvordan adskiller glimt sig fra triggere? Og vigtigst af alt, hvordan finder vi dem? Vi har talt med den traumebevidste terapeut Abby Rawlinson, forfatter til bogen “Reclaiming You”, som kan forudbestilles nu, for at få flere oplysninger om glimmere, og hvorfor de er så vigtige.
Hvad er glimt?
“Glimt er de mennesker, steder og oplevelser, der regulerer vores nervesystem,” siger Rawlinson. I bund og grund er glimt de små øjeblikke, der kan ramme dig i løbet af dagen, og som giver en følelse af ro, lykke og påskønnelse. Selvom de måske lyder overfladiske, aktiverer de faktisk en fysisk reaktion i vores krop, som kan hjælpe os med at føle os roligere.
“Glimt aktiverer en del af kroppen, der hedder vagusnerven; den er kendt som den ‘omsorgsfulde’ eller vandrende nerve,” fortsætter Rawlinson. “Vagus er det latinske ord for at undre sig. Vagusnerven begynder i kernen af hjernen og vandrer hele vejen ned i tarmen – den er ansvarlig for at få os tilbage i en reguleret tilstand, hvor vi føler os rolige, fokuserede og afslappede.”
Selvom store begivenheder kan fremkalde lykke, er der meget at sige om at udnytte de små øjeblikke af glæde. Nogle gange kan de vække erindringer og minde os om en tid, hvor vi følte os trygge, mens det andre gange handler om at stille ind på de forbigående ting, der får os til at smile.
“Glimt får vores nervesystem til at skifte til en reguleret tilstand,” siger Rawlinson. “Når vi er regulerede, føler vi os positive, og livet føles overskueligt. Vi kan være produktive og kreative, og vi føler os i stand til at håndtere alt, hvad der kommer vores vej. At være reguleret kan føles som at have en generel følelse af, at ‘alt er ok’ – vi stoler på andre og verden omkring os.”
Hvad er forskellen på triggere og glimt?
“Glimt har den modsatte effekt af triggere. I stedet for at udløse nervesystemets overlevelsesreaktioner, fremkalder glimt en følelse af ro og afslapning. De bringer os tilbage til en tilstand af homeostase, hvor vores system er afbalanceret og reguleret,” forklarer Rawlinson.
Hvor triggere ofte stimulerer en erindring om en tidligere traumatisk oplevelse, har glimt også evnen til at hjælpe os med at huske tider med glæde og lykke.
Sådan finder du dine glimt
Det er ikke altid let at finde dine personlige glimt; de er individuelle for dig, så der er ikke en tilgang, der passer til alle. Vores nervesystem er indrettet til at lede efter trusler i stedet for øjeblikke af sikkerhed, og “de fornemmelser, vi føler, når vi er regulerede, kan også være mere subtile end dem, vi føler, når vi er i en dysreguleret tilstand,” tilføjer Rawlinson.
Det er vigtigt at begynde at være bevidst opmærksom på, hvad der får dig til at føle dig godt tilpas. Gør status og hold en pause, når du føler dig rolig, og se på, hvad der har fået dig til at føle dig sådan. “Spørg dig selv: Hvilke aktiviteter får mig til at føle mig næret og afslappet? Hvem får mig til at føle mig tryg og accepteret? Hvilke steder får mig til at føle mig glad og fredfyldt?” siger Rawlinson.
Glimt falder også i to kategorier, forklarer hun: selvregulerende glimt og samregulerende glimt. “Selvregulerende glimt er de ting, du kan gøre alene for at regulere dig selv, f.eks. læse, skabe, gå en tur i naturen, dyrke yoga eller tage et bad. Samregulerende glimt er de ting, du gør sammen med andre for at regulere dig selv, f.eks. grine med en ven, tale med en terapeut, have en dyb samtale med din partner eller kæle med et kæledyr.”
Det er ofte, at vi inddeler vores dag i én kategori: en god eller en dårlig dag. Men det er sjældent tilfældet. Vores liv er fyldt med op- og nedture, der kan bølge i løbet af måneden, ugen, dagen eller endda inden for en time. Glimt er de mange mikro-opture, der opstår. De kan være så små som at høre sin yndlingssang i radioen, lave en kop te eller tænde et stearinlys.
Prøv at notere dine glimt ét sted, så du kan se tilbage på dem og lettere nå dem, når du føler dig ængstelig eller frakoblet. At tune ind på dem og forsøge at få adgang til eller skabe flere glimt, når du har brug for dem, kan hjælpe dig med at opnå en roligere sindstilstand.
Tips til at opsøge flere glimt i tider med uro
Rawlinson anbefaler, at man prøver at opleve mere ærefrygt. “Vi føler ærefrygt, når vi møder noget, der har så ekstraordinære kvaliteter, at det virker uforståeligt: et barns fødsel, en overvældende koncert, en smuk solnedgang. Ikke alene flytter øjeblikke af ærefrygt vores opmærksomhed væk fra os selv og udløser en dyb følelse af påskønnelse, de har også evnen til at flytte vores nervesystem fra en dysreguleret tilstand, hvor vi føler os ængstelige, vrede eller håbløse, til en mere reguleret tilstand, hvor vi føler os glade, nærværende og veltilpasse,” siger hun.
Men man behøver ikke at holde store, overdådige ferier eller rejse en gang i livet for at opleve ærefrygt. “Ærefrygt kan også findes i hverdagsoplevelser: at lytte til kraftfuld musik, lægge mærke til naturens skønhed, komme i kontakt med imponerende mennesker eller historier eller lytte til inspirerende taler.”
Billedkilde: Getty / Aleksandra Konoplia d3sign