Da Red Bull-atleten og den professionelle triatlet Lucy Charles-Barclay skiftede fra at være åbent vand-svømmer til at være Ironman-triatlet efter at have misset kvalifikationen til OL i 2012, havde hun aldrig drømt om, at hun ville nå så langt. Charles-Barclay deltog i sin første konkurrence i 2015, og nu er hun på toppen af sporten efter at have vundet Ironman World Championship på Hawaii i 2023. “Nu, hvor jeg har vundet Ironman World-titlen, kan jeg være glad for min karriere – men det betyder ikke, at jeg ikke stadig er motiveret for at opnå flere store ting,” siger hun til PS UK.
I de senere år er kvinder begyndt at bryde igennem barrierer i Ironman-verdenen og har nu lige så stor succes i elitesporten som mænd. “Jeg synes, at sporten virkelig er vokset på kvindesiden. Misforstå mig ikke, den er stadig stærkt mandsdomineret, men der er så mange fantastiske kvindelige rollemodeller i sporten nu,” siger hun til PS UK. For de uindviede består Ironman Triathlon af 1,2 km svømning, 56 km cykling og 13,1 km løb og er en af de hårdeste elitesportsgrene både fysisk og mentalt – og Charles-Barclay har aldrig været bange for det.
Mens sommeren nærmer sig, forbereder det meste af sportsverdenen sig på OL i Paris i 2024. Men atleten meddelte for nylig, at hun ikke ville deltage i OL eller forsvare sin VM-titel, og at hun i stedet ville fokusere på T100-serien med otte løb, som kræver, at atleterne deltager i mindst fem løb plus den store finale.
“Det er vigtigt at dele sportens op- og nedture, for udefra kan det se ret glamourøst ud.
Efter at have lagt en erklæring ud på Instagram fik atleten en online modreaktion, som var svær at se udspille sig. Charles-Barclay indrømmer: “Jeg følte, at jeg dedikerede hele min karriere til verdensmesterskabet. Jeg forsøgte fem gange, blev nummer to fire gange, før jeg vandt, og jeg kæmpede mig igennem to store skader – det tog helt sikkert hårdt på mig mentalt.”
Hun forklarer, at det var en udfordring at høre så mange forskellige meninger: “Mange mennesker på nettet sagde: ‘Alle forsvarer deres titel, det er du nødt til at gøre’. Jeg tænkte: ‘Jeg kan gøre, hvad jeg vil som atlet, og jeg er nødt til at gøre det, der sætter min sjæl i brand og får mig til at stå ud af sengen om morgenen’, for det er fandeme hårdt at stå ud af sengen kl. 5 om morgenen hver dag for at træne.”
Da Red Bull-atleten og den professionelle triatlet Lucy Charles-Barclay skiftede fra at være åbent vand-svømmer til at være Ironman-triatlet efter at have misset kvalifikationen til OL i 2012, havde hun aldrig drømt om, at hun ville nå så langt. Charles-Barclay deltog i sin første konkurrence i 2015, og nu er hun på toppen af sporten efter at have vundet Ironman World Championship på Hawaii i 2023. “Nu, hvor jeg har vundet Ironman World-titlen, kan jeg være glad for min karriere – men det betyder ikke, at jeg ikke stadig er motiveret for at opnå flere store ting,” siger hun til PS UK.
I de senere år er kvinder begyndt at bryde igennem barrierer i Ironman-verdenen og har nu lige så stor succes i elitesporten som mænd. “Jeg synes, at sporten virkelig er vokset på kvindesiden. Misforstå mig ikke, den er stadig stærkt mandsdomineret, men der er så mange fantastiske kvindelige rollemodeller i sporten nu,” siger hun til PS UK. For de uindviede består Ironman Triathlon af 1,2 km svømning, 56 km cykling og 13,1 km løb og er en af de hårdeste elitesportsgrene både fysisk og mentalt – og Charles-Barclay har aldrig været bange for det.
Getty | Christian Petersen
Mens sommeren nærmer sig, forbereder det meste af sportsverdenen sig på OL i Paris i 2024. Men atleten meddelte for nylig, at hun ikke ville deltage i OL eller forsvare sin VM-titel, og at hun i stedet ville fokusere på T100-serien med otte løb, som kræver, at atleterne deltager i mindst fem løb plus den store finale.
“Det er vigtigt at dele sportens op- og nedture, for udefra kan det se ret glamourøst ud.
Hun forklarer, at det var en udfordring at høre så mange forskellige meninger: “Mange mennesker på nettet sagde: ‘Alle forsvarer deres titel, det er du nødt til at gøre’. Jeg tænkte: ‘Jeg kan gøre, hvad jeg vil som atlet, og jeg er nødt til at gøre det, der sætter min sjæl i brand og får mig til at stå ud af sengen om morgenen’, for det er fandeme hårdt at stå ud af sengen kl. 5 om morgenen hver dag for at træne.”
Ironman-triatleten var meget klar over, hvorfor hun traf beslutningen, og sagde, at det var “urealistisk” at gennemføre begge begivenheder på én gang. Det indrømmer hun: “Jeg tror, at folk nogle gange tror, at eliteatleter er robotter, og at vi ikke har menneskelige følelser. De tror, at vi bare har vores plan på et stykke papir, og at der aldrig går noget galt, men vi er levende mennesker – vi kan blive syge eller komme til skade.” Hun gør det klart, at dette skift ikke betyder, at hun aldrig kommer til at gennemføre en Ironman igen, og hun håber på at vende tilbage til Hawaii i 2025. “For mig føles det at vende tilbage til den samme bane lidt mere som at forsvare min titel end at tage til den nye løbebane i Nice.”
PS, der er merePS, der er mere
Mød Team GB-atleterne, hvis historier du skal kende forud for OL i 2024
Uanset om de er i politik, mode eller underholdning – eller for Charles-Barclays vedkommende i sport – møder kvinder stadig en uforholdsmæssig stor grad af kropsskam. Det afslører hun: “Mænd får det bestemt ikke så meget at føle som os, men jeg tror, at vi bevæger os fremad som sport og indser, at der faktisk ikke er én kropsform, der passer til præstationer.”