Jeg havde aldrig taget en yogaklasse i mit liv, før jeg var gravid. Jeg troede ærligt ikke, at jeg havde den disposition til det – jeg var ikke “bendy” eller “zen”, og jeg ville enten lave cardio eller slet ikke noget. Da en af mine venner foreslog en fødsel yogaklasse, var jeg en skeptisk, men graviditet har en måde at få os til at gøre tingene usædvanlige, så jeg besluttede at prøve det. Da jeg ikke kendte det grundlæggende i yoga, følte jeg mig tøvende med at gå ind i min første klasse, kun for at finde ud af, at jeg slet ikke havde brug for at føle mig sådan. Der var andre mamas at være i forskellige graviditetsstadier og forskellige stadier af yogaoplevelse. Individuelt begyndte vi på en øvelse i sindet og kroppen, der ville gøre os klar til arbejdskraft og moderskabets bestræbelser. Sammen begyndte vi på en rejse mod venskab, som nogle af os ville fortsætte, når vores babyer blev født og videre.
Klasse var en kombination af empowerment, fokus og ro, der var oh-så-nødvendigt i denne fase af mit liv. Hver onsdag ser jeg frem til den hellige tid til at fokusere på mig selv og på den spirende baby i min mave. Vores instruktør ville bekræfte bekræftelser for vores graviditeter og ville lære os om arbejde og fødsel på en måde, der fik os til at føle os som kriger-poserende-baby-leverende mestere. Vi fokuserede på strækninger og positurer, der ville opbygge styrke, udholdenhed og fleksibilitet i dele af kroppen, som jeg ikke engang vidste, at jeg ville have brug for arbejde. Ved afslutningen af hver klasse ville jeg føle, at jeg havde udfordret mig selv på lige det rigtige niveau, uanset om jeg var i min første trimester eller vattede igennem min tredje. På vej hjem, ville jeg føle mig sikker på at modige resten af min graviditet og modig overfor arbejdskraft og fødsel.
Hvorfor det viste sig at blive mor til venner som en moderskabsskifte
Jeg forventede oprindeligt, at yoga ville være en ensom virksomhed; min favorit del af oplevelsen var dog chancen for at binde til andre mødre, der skal være. Hver uge, før klassen startede, ville vi begejstrede chitchat om den seneste udvikling i vores graviditeter og medfølende medfølelse, når en mor var i en særlig prøvende tid. Efter klassen fulgte vi op med mere snak om forventninger til moderskab og drømme om vores babyer, der vokser op til at blive venner. Cirka halvvejs gennem mit andet trimester begyndte mine venskaber inden for en mindre gruppe at uddybe sig. Vores små var alle på grund af samme tid, så vi udholdt lignende stadier af graviditet sammen. Vores drøm om, at vores babyer vokser op til at være venner, er faktisk blevet en realitet. Vi mødes stadig sammen, nu hvor vi har rambunctious småbørn. Disse små ved, at de har et specielt bånd – de har været venner siden asana i livmoderen!
Jeg var så taknemmelig for min yogaoplevelse, når mit vand brød og sammentrækningerne gik ind. At føde var en virvelvindoplevelse, hvor så meget af tankegangen, jeg udviklede i klassen, kom i spil. Åndedrættet, bekræftelserne og bevægelserne hjalp mig med at komme igennem en naturlig fødsel. Jeg kan heller ikke nedbringe følelsen af det samfund, jeg har bygget i klassen. To af mine venner arbejdede på samme tid. En ven var på samme hospital som jeg var. Den anden leverede sin datter på et hospital i hele byen, men med hjælp fra den samme læge, og vores døtre blev født med en times mellemrum! Denne læge havde bestemt en travl aften, og vores venegruppe fik del i eventyret sammen.
Som mor prøver jeg nu at få adgang til den rolige selvtillid, jeg kultiverede i min fødselsyogaklasse, både når jeg træffer beslutninger om forældre, og når jeg modellerede visse træk til min lille pige. Jeg har taget hende til yogakurser for babyer og småbørn, og hun er grundigt underholdt, engageret og styrket. Så ofte råber hun: “Mor, se!” bare for mig at beundre hendes træpose eller nedadvendte hund. Jeg ser frem til at hente min yogamåtte igen, når jeg er gravid med min næste, og næste gang skal jeg have mit lille barn på slæb, uanset om jeg træner derhjemme eller i et studie.
Jeg kan huske, at jeg spurgte mig selv, “Hvad kunne alt det bøjning og strækning muligvis gøre for mig?” Det endte med at det var en spiludskifter, som fysisk forberedte mig på fødsel og mentalt forberedte mig på moderskab.
Billedkilde: Getty / Delmaine Donson