Med parlamentsvalget lige om hjørnet (4. juli, sæt kryds i kalenderen, husk dit ID) er det ikke underligt, at det politiske indhold på nettet er steget. På tværs af sociale medieplatforme og endda nogle streamingtjenester, som f.eks. Spotify, bliver vi mindet om den store valgdag, der kommer senere på ugen. Partiprogrammerne er ude og bliver pillet fra hinanden stykke for stykke af politiske skabere på TikTok, forklaret i enkle vendinger på X (tidligere Twitter) og lavet til en mundret infografik på Instagram. Det er et politisk pandemonium derude.
Midt i al snakken om afstemninger er der meget mere snak om taktisk afstemning forud for dette års parlamentsvalg. Med meget mere mener vi, at Google-søgninger om emnet er steget med 8000% i forhold til ugen før valget i 2019 og nåede et historisk højt niveau i Storbritannien i juli. Hvilket er fint og absolut din demokratiske ret. Men forstår alle, der giver dig information, konsekvenserne af at stemme taktisk – og kan du altid stole på, at alle skabere på de sociale medier giver dig de rigtige råd?
Mange kan måske ikke engang huske, hvornår de sidst stemte, hvilket var for fem år siden, og for de fleste i generation Z er det første gang, de sætter deres kryds, så det er forståeligt, at folk søger efter information, og at der kan være brug for en opfriskning af taktisk stemmeafgivning.
“Gen Z får det meste af deres information på TikTok, hvilket er ok, så længe de har deres forstand i behold.”
For at gøre det klart er det godt, at der bliver ført politiske samtaler, og at interessen for parlamentsvalget er steget. Men den store mængde information, især om hvordan man skal stemme, er lidt bekymrende, især fordi næsten halvdelen af de 18-29-årige ikke ved, hvem de skal stemme på, og 44 % føler sig panikslagne eller bekymrede over det, ifølge en ny undersøgelse fra Headspace.
Hvis så mange unge mennesker søger vejledning, er de så sikre på, at de får den fra pålidelige kilder, eller hvad deres motivation er? I 2019 sagde Twitter, at det konservative parti vildledte offentligheden, da de under en debat mellem de daværende ledere Boris Johnson og Jeremy Corbyn omdøbte @CCHQPress-kontoen og kaldte den “factcheckUK”. På det tidspunkt forsvarede den daværende formand for det konservative parti, James Cleverly, det og sagde til BBC Newsnight: “Twitter-håndtaget for CCHQ’s pressekontor forblev CCHQPress, så det er klart, hvad det er for en side.”
Med parlamentsvalget lige om hjørnet (4. juli, sæt kryds i kalenderen, husk dit ID) er det ikke underligt, at det politiske indhold på nettet er steget. På tværs af sociale medieplatforme og endda nogle streamingtjenester, som f.eks. Spotify, bliver vi mindet om den store valgdag, der kommer senere på ugen. Partiprogrammerne er ude og bliver pillet fra hinanden stykke for stykke af politiske skabere på TikTok, forklaret i enkle vendinger på X (tidligere Twitter) og lavet til en mundret infografik på Instagram. Det er et politisk pandemonium derude.
Midt i al snakken om afstemninger er der meget mere snak om taktisk afstemning forud for dette års parlamentsvalg. Med meget mere mener vi, at Google-søgninger om emnet er steget med 8000% i forhold til ugen før valget i 2019 og nåede et historisk højt niveau i Storbritannien i juli. Hvilket er fint og absolut din demokratiske ret. Men forstår alle, der giver dig information, konsekvenserne af at stemme taktisk – og kan du altid stole på, at alle skabere på de sociale medier giver dig de rigtige råd?
Mange kan måske ikke engang huske, hvornår de sidst stemte, hvilket var for fem år siden, og for de fleste i generation Z er det første gang, de sætter deres kryds, så det er forståeligt, at folk søger efter information, og at der kan være brug for en opfriskning af taktisk stemmeafgivning.
“Gen Z får det meste af deres information på TikTok, hvilket er ok, så længe de har deres forstand i behold.”
For at gøre det klart er det godt, at der bliver ført politiske samtaler, og at interessen for parlamentsvalget er steget. Men den store mængde information, især om hvordan man skal stemme, er lidt bekymrende, især fordi næsten halvdelen af de 18-29-årige ikke ved, hvem de skal stemme på, og 44 % føler sig panikslagne eller bekymrede over det, ifølge en ny undersøgelse fra Headspace.
Hvis så mange unge mennesker søger vejledning, er de så sikre på, at de får den fra pålidelige kilder, eller hvad deres motivation er? I 2019 sagde Twitter, at det konservative parti vildledte offentligheden, da de under en debat mellem de daværende ledere Boris Johnson og Jeremy Corbyn omdøbte @CCHQPress-kontoen og kaldte den “factcheckUK”. På det tidspunkt forsvarede den daværende formand for det konservative parti, James Cleverly, det og sagde til BBC Newsnight: “Twitter-håndtaget for CCHQ’s pressekontor forblev CCHQPress, så det er klart, hvad det er for en side.”
De sociale mediers indflydelse på afstemningen er ikke nødvendigvis en forfærdelig ting, men det er noget, man skal være forsigtig med, som Tatton Spiller, grundlægger og direktør for Simple Politics, siger til PS UK. “En stor del af Gen Z siger, at de får det meste eller al deres information på TikTok, og det er ok, så længe folk har deres fornuft i behold og kan spotte de ting, der er nonsens. Det er meget svært at vide, hvem man kan stole på nogle gange,” siger han. Selvom de sociale medieplatforme har indført nogle retningslinjer i forbindelse med valget, er det værd at huske på, at ikke alle, du følger, nødvendigvis erklærer deres politiske tilhørsforhold – eller overhovedet er kvalificerede til at give dig de råd, du leder efter.
Så med hjertet (og hjernen) på rette sted kan taktisk afstemning tilbyde unge mennesker vejledning i, hvordan de kan bruge deres stemme til at øge chancen for at få det resultat, de ønsker. Men hvis du føler dig overvældet af mængden af information om taktisk stemmeafgivning, men stadig er ivrig efter at gøre det, får du her en klar og tydelig guide til taktisk stemmeafgivning fra vores politiske ekspert.
Hvad er taktisk afstemning?
Cambridge Dictionary fortæller dig, at taktisk stemmeafgivning er en lejlighed, hvor du stemmer på et politisk parti eller en person, som du normalt ikke ville støtte, for at forhindre et andet parti eller en anden person i at vinde. Spiller giver PS UK et par eksempler: “Du vil måske bare gerne have de konservative ud eller forhindre et ‘superflertal’ i Labour eller noget helt tredje. Der er ingen fordele eller ulemper ved at stemme taktisk.”
Hvorfor er der en enorm stigning i interessen for taktisk afstemning?