Da jeg begyndte på mit første “store pigejob” i byen, troede jeg, at lønningsdagen ville være den bedste dag i måneden. At gå fra knap nok at klare sig til endelig at se tallene på min bankkonto var en uovertruffen glæde, og en uge senere var det hele væk.
Jeg må indrømme, at jeg har et forbrugsproblem, som jeg er begyndt at rette op på, fordi livet er begyndt at indhente mig. Jeg prøver hele tiden at holde trit med at spare op til et hus, betale af på min bil hver måned, betale mine regninger, lægge penge til side til regnvejrsdage og, tør jeg sige det, bruge mine penge på at have det sjovt i mine 20’ere, hvad enten det er en ferie eller en aften i byen.
Jeg indrømmer, at penge er noget, jeg hader at bekymre mig om, fordi de kommer og går, men efter at have talt med min partner, min bror og endda min far, fandt jeg ud af, at mine bekymringer ikke overføres på samme måde til mænd, sammenlignet med de lønningsdagsbekymringer, jeg deler med mine kvindelige venner.