Et almindeligt mareridt er, at vores forældre bliver alvorligt syge. Det er let at blive grebet af mørke tanker, som vi prøver at skubbe væk. Men for mange i hele landet er det at håndtere nyheden om, at en forælder er blevet diagnosticeret med en langvarig sygdom, en realitet, der allerede har rystet deres verden.
Nyheden om Kong Charles III’s kræftdiagnose den 5. februar medførte en pludselig stigning på 1000 procent i Google-søgninger efter prostatakræft, da folk antog, at det måtte være årsagen efter et hospitalsindgreb i januar. I en udtalelse fra Buckingham Palace afviste man dog at afsløre typen af kræft, mens en talsmand for paladset bekræftede over for The Independent, at han ikke har prostatakræft, men en anden slags.
“Det er naturligt, at folk reagerer forskelligt … det er bare vigtigt at sikre, at man er der for hinanden og klar til at tale sammen.”
Ikke desto mindre blev det udbredte chok over monarkens diagnose forstærket af nyheden om prins Harrys tilbagevenden til Storbritannien, hvilket satte gang i samtaler om, hvordan man håndterer den svære nyhed om en forælders helbredsdiagnose. Selvom de kongelige måske synes at leve et helt andet liv end de fleste, og Charles’ prognose endnu ikke er kendt, minder øjeblikke som dette os om, at disse situationer sker hver dag blandt familier over hele verden. Hvert år diagnosticeres omkring 393.000 mennesker i Storbritannien med kræft, og ifølge Macmillan Cancer Support diagnosticeres der i gennemsnit en person med kræft mindst hvert 90. sekund i Storbritannien.
Grundlægger og direktør for The Loss Project, Carly Attridge, mener, at selvom en forælders diagnose kan komme som et chok, er der ingen rigtig eller forkert måde at reagere på – og det er okay. “Jeg tror, det er vigtigt at sikre, at alle har et sikkert og modigt rum til at dele følelser, at alle følelser er velkomne, at der er plads til, at folk kan tale, hvis de vil, men også at modtageren er i stand til at lytte åbent,” siger hun til fafaq.
“Det er naturligt, at folk vil reagere forskelligt, de vil måske undgå emnet, være i benægtelse eller ikke være klar til at tale, bare sørg for, at I er der for hinanden og klar til at tale, når I er klar, det er nøglen. Det er ok, hvis du tager fejl, men der er heller ingen regelbog, så gå med det, der er bedst for dig og dem omkring dig.”
Billedkilde: Carl De Souza / Getty Images
Dr. Hana Patel, NHS GP og GP Medico-Legal Expert Witness, fortæller ligeledes om vigtigheden af at undgå antagelser og være opmærksom på en syg forælders humør. Hun siger: “De kan føle sig glade den ene dag og kede af det den næste. Husk, at de måske ikke har lyst til at tale om eller tænke på deres kræft hele tiden. Prøv ikke at tage det personligt, hvis de ikke vil tale om deres kræft, og respekter deres behov for privatliv eller for at have en stille stund. På den anden side kan det nogle gange være meget velkomment at have en normal samtale om dagligdags ting og dele en joke.”
Laura, 25, fra Leeds, fortæller, at hendes far første gang blev diagnosticeret med tarmkræft i 2019. Han kom sig kortvarigt, før det vendte tilbage igen i 2022. Den anden diagnose fik hende til at gå rundt i en konstant følelse af frygt og en besættelse af “deprimerende statistikker”, hvilket resulterede i en følelse af bitterhed over for hendes venner.
“Jeg er glad for, at vi stadig er i stand til at grine og have glade dage. Det har været den største trøst.”
“I starten følte jeg, at de ikke håndterede det godt nok eller var der nok for mig, og det var ekstremt ensomt,” siger hun til fafaq. “Jeg forstod ikke, hvorfor folk ikke spurgte til ham, men nu indser jeg, at de bare ikke vidste, hvordan de skulle navigere i sådan noget, og det er okay. Jeg ser alle de andre ting, de gjorde for at støtte mig – købe mad til mig, lægge planer for at distrahere mig, støtte mit arbejde osv.” Der er mange måder, hvorpå folk kan vise, at de bekymrer sig, og nogle gange kan blot det at tjekke ind med en besked være den mest værdsatte handling.
Attridge roser praksisser som at skrive dagbog som en måde at forstå myriader af tanker, som dem Laura stod over for. Du kan føle dig vred, forvirret eller ængstelig, måske endda lettet over, at der er blevet stillet en diagnose, efter at du har ventet på resultaterne i nogen tid. “Jeg skriver morgensider som en god måde at få alt ud af hovedet og ned på papiret, velvidende at ingen vil læse dem eller dømme mig for dem,” tilføjer Attridge og bemærker, at The Loss Project har en række skriveanvisninger og dagbogsmuligheder, som folk tidligere har fundet genklang i.
Selv om hun stadig har svært ved at forstå sin fars sygdom, har Lauras oplevelse hjulpet hende til at “se glæden i de små ting”, et ordsprog, hun synes er lidt klamt, men også beundringsværdigt. Når man pludselig står over for sine forældres dødelighed, kan det være svært at se fremtiden i øjnene, men hun har overvundet den forudgående sorg, hun følte i starten, og har fundet det mest givende at fokusere på nuet.
“Jeg ved ikke, om jeg nogensinde vil komme overens med det,” siger Laura. “Der er meget mørke, men jeg er glad for, at vi stadig kan grine og have glade dage. Det har været den største trøst.”
Eksperttips til at hjælpe efter en forælders sundhedsdiagnose
Attridge og Dr. Patel giver nedenfor nogle hurtige tips til, hvordan man kan hjælpe med at navigere i den svære tid efter nyheden om en forælders helbredsdiagnose.
Hvis du eller en, du kender, kæmper med svære nyheder, er der en række hjælpeorganisationer, som tilbyder støtte. Macmillan Cancer Supports hjælpelinje er 0808 808 00 00, Marie Curies hjælpelinje er 0800 090 2309, og Maggie’s Centres hjælpelinje er 0300 123 1801.
Billedkilde: Getty / Max Mumby/Indigo